mandag den 1. februar 2010

Februar - og vinter

En iskold januar der bare gav minder om "gamle dage": 20-30 år tilbage med daglang frost, sne, skiture til Norge og...
En periode i ens liv som man troede at klimaforandringerne havde fået gjort kål på, og så nu "vinter revisited", med alt hvad deraf følger af trafikalt kaos, smalle veje, glatte fortove og til dato 67 postbude der har pådraget sig knoglebrud hvis man ellers skal på hvad der står at læse på nettet. I morgen venter endnu ét stk. snestorm, måske der bliver tid til at blogge mens sneen daler ned, og alle lyde dæmpes..

søndag den 31. januar 2010

I gang igen

I gang igen på bloggen. Den har ligget stille i lange tider, men nu skal der ske noget. Tiden er til det, sigte og kontekst ændret, det gamle er luget ud, ikke mere om sociale teknologier, 23 ting, flickr og hvad der ellers er skyllet op på stranden i nettets kølvand. Nu måske lidt mere refleksion, lidt mere omverden, lidt mere udsyn, lidt mere....